Glutenfrit brød

Vadehavsbageriet producerer Glutenfri Mørkt Kernebrød, der giver dig en smagsoplevelse meget tæt på almindeligt rugbrød. Vores Glutenfri Mørkt Kernebrød leveres i en bagepose. Brødet kan således bages færdig på en gang eller gemmes i køleskabet i posen og lunes skivevis på brødristeren.

Vadehavsbageriets Glutenfri Mørkt Kernebrød er en fuldgod erstatning for traditionelt rugbrød. Bagt med hvede, der er renset for gluten, og alternative stivelsesprodukter og bagemidler, som er naturlig fri for gluten.

Produktionen
I samarbejde med en levnedsmiddelkonsulent med speciale i kvalitetssikring, har vi udviklet rengørings- og sikkerhedsprocedurer for produktionen af glutenfrit brød. Disse procedurer er med til, at sikrer, der ikke sker kontaminering fra de øvrige produkter, vi bager i bageriet.

Når vi producerer glutenfrit brød, bliver hver batch testet og først frigivet, når prøverne er godkendt af et autoriseret levnedsmiddellaboratorium. Så vi er sikre på at indholdet af gluten er under de tilladte 20ppm.

Det er det eneste produkt, der er i handlen lige nu, men vi arbejder på 4 nye produkter, så vi kan få endnu flere glutenfrie produkter i handlen.