Kvalitet fra start til fryser 

Kvalitet starter fra bunden.
Et brød bliver aldrig bedre end de råvarer, det bages af. Derfor anvender vi udelukkende råvarer af høj kvalitet og meltyper med stor bagekraft og gode bageegenskaber.

Natur Aks
I det omfang det er muligt, anvender vi produkter af typen Natur Aks. Det er mel- og kornprodukter fra Valsemøllen, som er dyrket uden brug af stråforkortere og nedvisningsmidler.

Brødet bages til det er 90% færdigbagt, afkøles, pakkes i kasser, hvorefter det indfryses.
 


Bagt af en bager 

Tradition og håndværk
Vi bager rigtig mange brød, hver dag hos Vadehavsbageriet. Faktisk så mange at vi med rette kunne betegnes som en halvindustriel virksomhed. Men vi udspringer fra en lille bagerforretning og har rødderne godt begravet i bagerbranchens traditioner og håndværk. Vi går aldrig på kompromis med fagligheden og det gode håndværk. 
  
Alle brød bliver bagt at en "rigtig" bager, der overvåger bageprocessen fra start til slut.

Ingredienserne bliver nøje afvejet efter vores egne opskrifter. Dejen æltes til den har den helt rigtige konsistens, hvorefter brødene færdiggøres, slås op, raskes(hæver), snittes, vendes i topping og bages.

På denne måde sikrer vi, at kvaliteten på vores brød altid lever op til de høje krav, vi og vores kunder forventer.